Mesterskab og pokaler til Næstved Billard Klub

af Mick Jørgensen

Jonas Søndergaard havde hjemmebane i regionsfinalen i 5-kegler klasse A.
Jonas vandt alle sine 4 kampe og blev derfor en sikker vinder af guldmedaljen. Jonas kan roligt skrue op for antallet af træningstimer, for han er sikret en plads i landsfinalen. Det er endnu uvist om han får fordel af hjemmebane. 
 
Nikolaj Nielsen, Victor Nielsen, Mads Larsen, Teis Kofoed og Malthe Dahlberg deltog i ungdoms cup i keglebillard på hjemmebane.
Nikolaj og Victor viste store fremskridt men kom dog ikke til kvartfinalen. Victor var dog kun 16 point fra at nå kvartfinalen.
Mads og Malthe var stensikre i kvartfinalen og Teis kom med det yderste af neglene til kvartfinalen. Teis skulle her møde Mads og det blev et drama. De spillede uafgjort og måtte ud i omkamp, hvor Mads vandt knebent. Mads tabte desværre semifinalen men fik en pokal for sin 4. Plads.
Malthe vandt lidt usikkert sin kvartfinale. Men i semifinalen skruede han op for niveauet og vandt sikkert.
I finalen skulle han møde Niklas Kendra som også havde spillet flot i sin semifinale, så der var lagt op til en flot finale.
Niklas kæmpede bravt, men kunne ikke stille noget op da Malthe spillede sin flotteste kamp nogensinde og vandt finalen og en flot pokal.
Malthe er dermed klar til landsfinalen sammen med klubkammeraten Teis.
 
1. Division keglebillard.
 
Næstveds hold vand 6-2 ude mod Greve.
Brian Pedersen fik hul på bylden med en flot kamp i kun 8 indgange til 700 point.
Mick Jørgensen og Søren Sørensen vandt sikkert. Peter Ring kunne ikke få det til at rulle på det grønne klæde og tabte sin kamp.
 
 

Ungdommen sørger for pokaler til NBK

Ungdommen sørger for pokaler til Næstved Billard Klub.
 
Næstved Billard Klub stod for at skulle arrangerer sæsonens første ungdomscup i keglebillard.
Næstved havde 4 spillere tilmeldt. Teis Kofoed og Mads Larsen er 2 rutinerede spillere der har været med flere gange, og de fik følgeskab af de to helt nye billardspillere Victor Nielsen og Nikolaj Nielsen, der kun har gået til billard en måned. Begge de to debutanter klarede sig fint og viste at de allerede havde lært en masse. Nikolaj vandt overraskende en af sine 4 kampe.
Men de klarede sig desværre ikke videre fra puljespillet.
Mads og Teis spillede begge noget af det bedste de nogen sinde har spillet og klarede sig videre til semifinalen hvor de skulle møde hinanden. Kampen mellem de to Næstved drenge blev en super flot kamp hvor begge spillede fantastisk. Men Teis var marginalt bedre og vandt kampen.
I finalen vandt Teis knebent med blot 4 point over Magnus fra Ringsted.
Mads fik en pokal for 3. Pladsen og Teis fik både pokal for førstepladsen og en billet til landsmesterskabet.
 
1. Division keglebillard. Næstved fik revancheret det skuffende 4-4 resultat fra første kamp med en sikker 8-0 sejr over Holbæk. Næstved bestod af Peter ring, Mick Jørgensen, Brian Pedersen og søren Sørensen.
 
3. Division vinder ude mod Høng 6-2
Erik moren havde en dårlig dag mens Troels Philippsen, michael sølberg og Steen malmberg sikrede holdet en flot sejr.
 
Serie 2
Kurt Pedersen, Jørgen Andersen, Bent seremet og Steen johnsen spillede flot hjemme mod Sakskøbing og vandt sikkert 8-0
 
Old boys cup
Bent seremet udnyttede hjemmebanefordelen og fik en flot 2. Plads.
 
Af Mick Jørgensen 
 
Billedet viser fra venstre

Victor Nielsen, Nikolaj Nielsen, Teis Kofoed og Mads Larsen 

 

Fri carambole

Fri carambole ungdom.

På lørdag den 2. marts spiller Malthe fri carambole i en 3 mands pulje.
Det er regionsfinalen, som spilles kl. 10 i Næstved Billard Klub på Helgesvej 36 i Herlufmagle.
 

Elever spillede billard

Eleverne lærte hurtigt billardreglerne, da de besøgte Næstved Billard Klub. Privat foto

Eleverne lærte hurtigt billardreglerne, da de besøgte Næstved Billard Klub. Privat foto

Herlufmagle: Hindholm Privatskole var med et af sine valgfags hold ude og spille billard i Næstved Billard Klub.

20 elever var med til at spille billard, og de blev inddelt i puljer.

Alle elever nåede at spille to kampe, og der blev grinet af både de heldige men også af de uheldige stød, som blev lavet undervejs.

Eleverne lærte hurtigt reglerne, og mange fandt ud af, i hvilke vinkler baller skulle løbe for at give points.

Det var gratis for Hindholm Privatskole at besøge billardklubben, da Næstved Billard Klub i de fleste tilfælde gerne vil stille sig til rådighed for kommunens skoleklasser.

Hvis man har lyst til at høre nærmere om muligheden for, at en skoleklasse kan komme ud og spille billard, kan ungdomsleder Mick Jørgensen kontaktes på telefon 22 30 66 77 eller ved at sende en mail på Mickj79@gmail.com .

Ungdomsspillere laver fantastiske resultater.



Jeppe Kjølby som er blot 17 år deltog i weekendens danmarksmesterskab i fri carambole for seniorspillere.

Jeppe havde trænet godt op til stævnet og øjnede muligheden for at spille sig videre fra en pulje med svære modstandere.
Med flot og sikkert spil lykkedes det at blive nr. 2 i puljen og sikre sig en plads i semifinalen. Og her ventede en af de store favoritter Daniel Nielsen fra Kalundborg. Jeppe gjorde det eneste rigtige mod Daniel og det var og sætte 2 personlige rekorder. En serie på 90 points og et gennemsnit på 9.90. Og derved vandt Jeppe overraskende semifinalen og skulle så op i mod sin landstræner og nyslået u21 europamester Anders Henriksen fra Vordingborg. Men Anders var en for stor mundfuld for Jeppe der måtte se sig besejret i kun to indgange 300-23.
Men et super resultat for den unge Næstved spiller der kunne rejse hjem med en flot sølvmedalje.
 
 
Jeppe og Anders

Næstved Billard Klub har fået udtaget 3 spillere til landsholdet.

Jeppe Kjølby og Jonas Søndergaard er begge udtaget til at repræsentere Danmark ved Europa mesterskaberne, der afvikles i Frankrig i påsken. De skal sammen med Casper Østergaard fra Sorø spille junior fri carambole 3 mands hold U19.

Jeppe skal derudover også spille med i den individuelle række for U17 spillere.

Michael Sølberg er udtaget til seniorlandsholdet i international 5-kegler, som spilles sidst på måneden i Belgien. Michael skal sammen med sine 3 holdkammerater forsøge at gentage Danmarks succes fra sidste år med en sølvmedalje.

 

Billedet viser fra venstre: Michael Sølberg, Jeppe Kjølby og Jonas Søndergaard.