Nyt fra formand Mick, 15. marts

Billardresultater fra Næstved billard klub

Næstved Billard Klub er tilbage i landets bedste række.
 
Næstveds hold i 1. division fik en lidt sløv start på sæsonen og har haltet efter de 2 andre tophold.
Men så fik Næstveds 4 spillere Michael Sølberg, Brian Pedersen, Tonny Andersen og Mick Jørgensen vendt det hele rundt, da de i en weekend slog både Hvalsø, rækkens nr. 2 og Gilleleje, som lå nr. 1 med 2 snævre sejre på 5-3.
Og da Næstved slog BK Sorana på hjemmebane med 6-2 var oprykningen sikret til Elitedivisionen.
Næstved kan se frem til en sæson, hvor man skal rundt i hele landet og møde de allerbedste danske billardspillere.
 
Serie 2 keglebillard.
Næstved havde skuffet i sidste runde ved at tabe og mistede førstepladsen i rækken. Men da Carl Køhler, Tom Hansen, Jørgen Steen Petersen og Benny Kristensen vandt hjemme mod Stevns og topholdet fra Holmegaard noget overraskende tabte til bundholdet  fra Sorana. Ja så blev rollerne byttet rundt, så Næstved nu ligger på den førsteplads der giver adgang til slutspillet.
 
Ladies cup i keglebillard
Heidi Lauridsen og Mette Sønderstgaard var til deres første Ladies Cup, som blev spillet i Sorana.
Begge spillere viste rigtig godt spil og Mette blev en flot nr. 12.
Heidi overraskede alt og alle ved at blive en meget flot nr. 2.
 
Keglebillard Senior klasse Mester.
Mick Jørgensen havde spillet sig frem til regionsfinalen som skulle afgøres af de sidste 4 spillere i turneringen.
Mick vandt sikkert alle sine 3 kampe og fik fortjent en guldmedalje med hjem til Næstved.
Mick skal i landsfinalen en tur til Aars i Nordjylland og kæmpe om medaljer.
 
Billedet viser fra venstre Næstveds nye elitehold: Tonny Andersen, Michael Sølberg, Mick Jørgensen og Brian Pedersen
 
Med venlig hilsen
Mick Jørgensen 
Næstved billard klub
Tlf. 22306677
Facebookmail