Ungdommen sørger for pokaler til NBK

Ungdommen sørger for pokaler til Næstved Billard Klub.
 
Næstved Billard Klub stod for at skulle arrangerer sæsonens første ungdomscup i keglebillard.
Næstved havde 4 spillere tilmeldt. Teis Kofoed og Mads Larsen er 2 rutinerede spillere der har været med flere gange, og de fik følgeskab af de to helt nye billardspillere Victor Nielsen og Nikolaj Nielsen, der kun har gået til billard en måned. Begge de to debutanter klarede sig fint og viste at de allerede havde lært en masse. Nikolaj vandt overraskende en af sine 4 kampe.
Men de klarede sig desværre ikke videre fra puljespillet.
Mads og Teis spillede begge noget af det bedste de nogen sinde har spillet og klarede sig videre til semifinalen hvor de skulle møde hinanden. Kampen mellem de to Næstved drenge blev en super flot kamp hvor begge spillede fantastisk. Men Teis var marginalt bedre og vandt kampen.
I finalen vandt Teis knebent med blot 4 point over Magnus fra Ringsted.
Mads fik en pokal for 3. Pladsen og Teis fik både pokal for førstepladsen og en billet til landsmesterskabet.
 
1. Division keglebillard. Næstved fik revancheret det skuffende 4-4 resultat fra første kamp med en sikker 8-0 sejr over Holbæk. Næstved bestod af Peter ring, Mick Jørgensen, Brian Pedersen og søren Sørensen.
 
3. Division vinder ude mod Høng 6-2
Erik moren havde en dårlig dag mens Troels Philippsen, michael sølberg og Steen malmberg sikrede holdet en flot sejr.
 
Serie 2
Kurt Pedersen, Jørgen Andersen, Bent seremet og Steen johnsen spillede flot hjemme mod Sakskøbing og vandt sikkert 8-0
 
Old boys cup
Bent seremet udnyttede hjemmebanefordelen og fik en flot 2. Plads.
 
Af Mick Jørgensen 
 
Billedet viser fra venstre

Victor Nielsen, Nikolaj Nielsen, Teis Kofoed og Mads Larsen